Cremet græskarsuppe
Efteråret svøber sig om os som et gyldent tæppe og vi ynder at trække indenfor, til hygge og samvær
I den sammenhæng, vil vi gerne anbefale jer følgende opskrift på en fyldig, lækker og cremet græskarsuppe, der gør sig særdeles godt i godt selskab.
📌 Det skal du bruge
- 1 stort hokkaidogræskar
- 2 store gulerødder
- 1 rød peberfrugt
- 2 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. Spidskommen
- 1/2 tsk. Ingefær
- evt. 1 frisk chili eller 1 tsk. Chiliflager
- 2 spsk. olivenolie til stegning
- 1 grøntsags bouillonterning
- 400 ml kokosmælk (eller madlavningsfløde)
- Smages til med salt og peber
🔪 Fremgangsmåde
- Skyl græskaret grundigt, behold skrællen på og skær græskaret i tern.
- Skræl gulerødderne og skær dem sammen med peberfrugt i grove tern.
- Steg alle grøntsagerne i en gryde med krydderier og olie i et par minutter.
- Tilsæt bouillon terning og dæk grøntsagerne 2/3 med vand (hellere for lidt end for meget, da der altid kan tilføjes mere), og kog grøntsagerne møre i ca. 30min.
- Blend grøntsagerne med en blender eller stavblender direkte i gryden.
- Tilsæt kokosmælk (eller madlavningsfløde) og kog langsomt suppen op.
- Smag til med salt og peber og evt. ekstra krydderier.
Velbekomme! 🎃